Om Krudtuglen / Vedtægter

Vedtægter

Vedtægter for puljeinstitutionen ”Krudtuglen” i Sdr. Nissum

Foreningen

1.  Foreningens navn er ”Krudtuglen”. Den er Hjemmehørende i Holstebro Kommune.

”Krudtuglen” er oprettet og drives i henhold til puljeordningen i § 101 og 102 i lov om social service og dens drift er formuleret i en samarbejdsaftale med byrådet i Holstebro Kommune. Foreningen ledes af en bestyrelse, der vælges på en generalforsamling.

2.  Foreningens formål er at dække et lokalt pasningsbehov for børn.

3.  Foreningen kan opløses, såfremt 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede på 2 generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum stemmer derfor.       Ved ”Krudtuglens” ophør skal dens formue med tilslutning fra de tilstedeværende stemmeberettigede og med godkendelse fra Holstebro byråd anvendes til tilsvarende sociale eller sundhedsmæssige formål.

Generalforsamlingen

4.  ”Krudtuglens” højeste myndighed er generalforsamlingen.     Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede.

Valg foretages skriftligt ved simpelt stemme flertal. Alle forældre med børn tilmeldt ”Krudtuglens” pasningsordning har stemmeret og er valgbare. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

5.  Den ordinære generalforsamling skal afholdes hvert år i 1. kvartal. Indkaldelse sker ved annoncering i dagspressen mindst 14 dage før.

Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse og offentliggøres ved opslag i ”Krudtuglen” inden generalforsamlingen.

Revideret regnskab og budget fremlægges til gennemsyn i ”Krudtuglen” til gennemsyn for interesserede senest 7 dag før generalforsamlingen.        Dagsorden til generalforsamlingen skal indeholde følgende:

a. Valg af dirigent

b. Beretning

c. Revideret regnskab

d. Fremlæggelse af budget

e. Behandling af indkomne forslag

f. Valg af bestyrelsesmedlemmer

g. Valg af suppleanter

h. Eventuelt

Alle beslutninger tages ved almindeligt stemmeflertal, med undtagelse af beslutninger om vedtægtsændringer, hvortil der kræves over halvdelen af de givne stemmer.                                                                                                                                     Al afstemning foregår skriftligt. Ved stemmelighed foretages omvalg.

6.  Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet af bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når 5 forældre forlanger det med skriftlig angivelse af den eller de sager, der ønskes til behandling. Den skal indvarsles og er beslutningsdygtig som den ordinære.

Bestyrelsens sammensætning

7.  Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer.                                             Man vælges for en 2-årig periode. Der er skiftevis 2 og 3 medlemmer på valg.  

Efter valg af bestyrelsesmedlemmer vælges 2 suppleanter for bestyrelsen. Disse vælges for en 1-årig periode.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær.

Bestyrelsen fører tilsyn med, at ”Krudtuglens” driftstilskud anvendes indenfor de rammer, der er fastlagt af bestyrelsen. Sekretæren fører protokol. I bestyrelsen deltager desuden uden stemmeret lederen og en medarbejderrepræsentant.

Bestyrelsens forretningsorden

8.  Institutionsbestyrelsens møder afholdes for lukkede døre. Bestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne.

9.  Regnskabsåret går fra 01.01 til 31.12

10.  Børnehusets overordnede ledelse udøves af bestyrelsen, mens den daglige ledelse og drift varetages af en af bestyrelsen ansat leder.                                      Øvrigt personale ansættes og afskediges af lederen i samråd med bestyrelsen.

a. Bestyrelsen udfærdiger forretningsordnen.

b. Er medlemmet forhindret i at deltage i møderne på grund af længere varende forfald, kan suppleanten deltage. Længere varende forfald svare til et fravær på 6 måneder og derover.

c. Bestyrelsen afholder møder, når det ønskes af formanden, eller når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af punkter til dagsordnen. Formanden og lederen fastsætter tid og sted for møderne.

d. Formanden indkalder til møde med mindst 7 dages varsel. Formanden fastsætter i samråd med lederen dagsordnen for møderne og sender senest 4 hverdage før mødet til medlemmerne en dagsorden med eventuelle bilag.                             Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordnen, skal det meddeles formanden senest 5 dage før mødet afholdes.                                                                     I særlige tilfælde kan formanden i samråd med lederen indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet.     Formanden og institutionslederen kan ekspedere haste sager som forelægges bestyrelsen ved førstkommende bestyrelsesmøde.

e. Institutionsbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen er tilstede.

f. Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger når de er personligt tilstede.

g. Alle beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal.

h. Der skrives et beslutningsreferat. I beslutningsreferatet anføres det for hvert møde, hvilke personer der har været tilstede. Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilføjet beslutningsreferatet og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger.

i. Beslutningsreferaterne er offentlige og ophænges i ”Krudtuglen”.

11.  Til at forpligte ”Krudtuglen” overfor 3. mand kræves underskrift af bestyrelsens formand i forening med et bestyrelsesmedlem.

Bestyrelsen kan meddelelse prokura til en enkelt person.                                       Beslutning herom skal indføres i bestyrelsens protokol.

Udbudte pladser for børn i aldersgruppen 0-6 år

12 a. 35 timer Åbningstid i henhold til gældende kommunale regler.

b. 50 timer Åbningstid 06.15 – 17.00 man.- tors. og 06.15 – 15.45 fre.

Vedtægterne for ”Krudtuglen” i Sdr. Nissum er vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling

d. 29. marts 2000.

Ved generalforsamlingen den 15. marts 2007 er der foretaget flg. Ændringer: ”Ulfborg-Vemb” er alle nævnte steder, ændret til ”Holstebro”.

Pkt. 12 ”Udbudte pladser for børn i aldersgruppen 3-6 år.”                                    teksten ændres til:                                                                                                             ”Udbudte pladser for børn i aldersgruppen 0-6 år”

teksten under a. og b. er ændret. Tidligere:                                                                          a. 30 timer~halvdags.

Åbningstid 06.15-12.30 man.-fre.

b. 50 timer~heldags

åbningstid 06.15 – 17.00 man.- tors. og 06.15 – 15.45 fre.

”c.” er slettet: ”Der tilbydes ikke nogen form for ’modulpasning’.”

 

For ”Krudtuglen”:

Krudtuglens bestyrelse 05.12.2008

Gitte Nielsen Lars Hansen