Velkommen til Støtteforeningen for Krudtuglen – Godt børneliv i Vest

Støt
nu

Bliv

medlem

Et års medlemskab af Støtteforeningen for Krudtuglen – godt børneliv i vest koster 200,- per person.

Med din støtte hjælper du Krudtuglen med at realisere små og store projekter, som gør barnelivet i Krudtuglen endnu bedre.

Lige nu arbejder vi på at indsamle penge til renovering og udvidelse af legepladsen ved Krudtuglen til gavn for børnene, byen og turisterne.

Indbetal 200,- på mobile pay nr 545025, husk at skrive dit navn ved betaling!

DET STØTTER VI

Foreningen har følgende formål:

  1. Det primære formål er at yde støtte til børneinstitutionen Krudtuglen, Sønder Nissum, såvel praktisk som økonomisk.
  2. Foreningens sekundære formål er at støtte, praktisk såvel som økonomisk, øvrige aktiviteter rettet mod at skabe et godt børneliv for børn i alderen op til 14 år i hele Krudtuglens opland.

DET VIL VI

Vores formål er at støtte op omkring et godt børneliv herude i den vestlige ende af kommunen.

Vi ønsker at:

  • Løse et reelt problem, hvor mange børn kommer alene hjem fra skole for derefter at sætte sig foran en computer. Vi ønsker at give dem et tilbud med en mere aktiv hverdag i trygge, pædagogiske rammer, hvor voksne har det ultimative opsyn og garanterer et godt indhold i eftermiddagstimerne.
  • Styrke det sociale liv blandt børnene
  • Skabe forudsætninger for de lokale sportsorganisationer til at få flere ”kunder” i butikken, når børnene bliver lidt større, samt medvirke til at skabe et nyt lag af ungdomsledere, som kan indgå i sportsklubbernes drift
  • Modvirke de negative tendenser i sundhed og velvære, som et stillesiddende liv medfører for børn, og medvirke til at skabe mere sunde vaner på basis af motion, kreative aktiviteter og brugen at naturen i området
  • Medvirke til at styrke områdets profil og potentiale som et sted, hvor børnefamilier finder det naturligt og attraktivt at slå sig ned
  • Styrke sociale bånd mellem forældrene i området
  • Medvirke til at skabe et lidt mindre stresset hverdag for børnefamilier, uden at børnene går glip af muligheden for en deltagelse i sport, kreative aktiviteter, udeliv mv.
  • Medvirke til at støtte og styrke tilbuddet til børnehave- og SFO-børn i Krudtuglen

BESTYRELSEN

Formand: Klaus Bak Rolighed

Kasserer: Annette Schmidt Nielsen

Sekretær: Mads Thomsen

ADRESSE

C/O Krudtuglen

Kirkebyvej 11, Sønder Nissum

6990 Ulfborg

CVR: 44107937

emailadresse: godtbornelivivest@gmail.com